Prag til det østlige Tjekkiet

Dagen inden vi skulle afsted fra Prag opdagede vi at bilen havde 4 flade dæk. Det viste sig at vi tilsyneladende havde parkeret på en andens plads, hvilket vedkommende antagelig var blevet træt af. Vi forstod budskabet, fik fyldt luft i dækkene og afmonteret tagboksen, så vi kunne køre ind i parkeringskælderen til vores tildelte plads. Senere tog vi en lille bådtur på floden.

 Efter at vi havde nydt Prag i en uge, tog vi videre til det østligste af Tjekkiet.

 

Lade-stop

Vi havde lejet et lille (billigt) gult hus på landet, - måske lidt for landligt, især fordi den nærmeste by (Trinec) var temmelig kedelig, uden rigtig bymidte og stort set kun kedelige østeuropæiske etagebyggeri.

Linea i det gule hus

 

Der var dog nogle flotte bjerge i nærheden af huset, og ikke mindst en et-persons-stolelift. Liften som var fra 1957 (med fornyelser) havde nok et lidt lavere sikkerhedsniveau end vi har været vandt til. Men det var alligevel en stor fornøjelse at tage den ca. 10 minutter lange tur op på bjerget.

Adina i stolelift

-----------------

Lise i stolelift

--------------

Adina tilbyder at kaste tyggegummi til trykudligning.

 

Man skulle lige gå en lille kilometer og nogle højdemeter for at komme helt op til toppen. Her var der en fantastisk udsigt, en restaurant, billig øl og en masse paraglidere, der lettede.

 

 

Nu med kål.....

Adina og Lise valgte at vandre ned ad bjerget og hen til vores gule hus. Det var en fin 4 timers vandretur, der også bød på et toppunkt (Javorový, 1032 m.o.h.), som dog ikke havde en stor udsigt.

Sidste dag i det gule hus blev mest brugt på arbejde (Henrik), lektier (Adina), lidt afslapning og forsøg på at finde et Kia-værksted, der kunne udføre 30.000 km. service af bilen. Den sidste del drillede lidt, og vi fik først tid et døgn senere end vi håbede på. Dette medførte så, at vi tog en overnatning på et lille slot i Kunin (syd for Ostrava) i nærheden af Kia-værkstedet.

Frokost på "slottet"

"Slottet"

 

Om eftermiddagen gik vi en tur i den lokale park.

En usædvanlig bowlingbane

 

Da vi skulle finde et sted at spise om aften tog vi til den nærliggende by Nový Jicin (5 km. væk). Det viste sig, at være en fantastisk by med et stort torv omgivet af gamle kulørte huse med buegange.

Efter at have sovet i de gammeldags og lidt herskabelige værelser på det lille slot, tog vi igen ind til Nový Jicin for at bruge formiddagen inden bilen skulle til service kl. 12. Her var vi så heldige, at der var marked og en masse aktivitet på torvet. Der blev bl.a. købt farverige fingerringe, og tjekkisk meget sød tærte.

Rådhusets klokketårn, der 3 minutter i hel (hver time)spillede en lille melodi, - og forskellige melodier hver gang.

Efter bilens service gik turen gennem landskaber, humlemarker mv. mod syd til Østrig, som ikke gav corona-karantæne til rejsende fra Tjekkiet. Vores oprindelige plan var at tage videre til Slovenien og Ungarn. Men Ungarn vil slet ikke tage imod os og Slovenien kræver 14 dages karantæne på hotelværelse/lejlighed, og det havde vi ikke lyst til. Så i første omgang springer vi mange af de østeuropæiske lande over, og håber at det bliver muligt at besøge dem senere på rejsen.

Langs humlemarker

Skriv en kommentar