Fra Sicilien til Bologna

 

Vi (Linea, Adina og Lise) sendte Henrik afsted mod Danmark via Rom fra lufthavnen i Catania på Sicilien.

Der var en fin udsigt til Etna fra lufthavnshotellet:

Vi 3 andre begav os afsted mod Danmark i bil. Vi kørte op til Messina og tog færgen til fastlandet. Vi forsatte op langs "oversiden" af "støvlen", da der er hurtig-ladere på denne strækning. Langs østkysten af den sydlige del af Italien er der meget få hurtigladere, og Lise var ikke gode venner med langsom-laderne. Så ruten blev forholdsvis vestlig op til Rom.

Vi nåede frem til Scalea om aftenen, hvor vi havde booket 2 nætter i et hus lidt væk fra alting.

Vi boede i en del af det lyserøde hus:

Fra Lises morgen-løbetur:

Der laves matematik i solstrålerne:

Om eftermiddagen kørte vi ned til byen (Scalea), som var ret fin og med en skøn strand og kyst.

Den dejligste tunsalat:

Vi havde en skøn dag i Scalea.

Dagen efter kørte vi videre nord på, op over flotte bjerge og ned til kysten ved  Salerno (Amalfi-kysten). Vi havde booket en enkelt nat i en lejlighed i Raito, der lå lidt op ad bjergsiden. Men vi blev hurtigt enige om, at vi blev nødt til at tage en nat mere dette pragtfulde sted.

Vi startede med at spise lidt sen frokost ved stranden i Vietri Sul Mare inden indtjekning:

.

Så kørte vi de sidste 400 meter i luftlinje til lejligheden i Gaito. Det tog ca. 15 minutter, da der også var en del højdemeter og mange hårnålesving. Vores vært fandt os på vejen og vi fandt hurtigt ud af at Gaito ikke er en by for biler. Vi fik kilet bilen ind langs den eneste vej, og Lise var glad for ikke at skulle snørkle og presse bilen mere ind og ud mellem huse og små italienske biler den dag.

Vi gik det sidste stykke op til lejligheden, hvorfra der var den mest fantastiske udsigt:

Aftentur og indkøb i den ca. 10 kvm. store købmandsbutik:

Der var konsekvent keramikkrukker med blomster langs trapper og gangstier:

Indgangen til lejligheden kan ses for enden af trappen:

Lejligheden var kæmpe stor, og med en masse rum og lysekroner.

Træer med blandede citrusfrugter i nabohaven:

Eftermiddag/aftentur lidt længere op ad bjerget:

En af de smalle gangstier i Raito:

Aftenudsigt fra Lejligheden:

Fra Lises morgen "løbe"tur ned til havet og op igen:

Morgenmad på balkonen efter en varm "løbe"-tur:

Efter to nætter i kæmpe-lejligehden med panoramaudsigt vinkede vi farvel til sommervejret og kørte længere mod nord. Vi krydsede på tværs af støvlen oppe i nærheden af Rom og kom op over efterårsfarvede bjerge.

Vi tog et lade-stop ved Ikea, hvor deres cafe blev prøvet. Vi overnattede på et hotel lidt ude i ingenting, ikke så langt fra Ancona. Derefter satte vi kurs mod Bologna, hvor vi havde booket 4 dage i en airbnb-lejlighed.

Kanelsnegle mv. i Ikea.

 

 

 

 

 

Kommentarer 1
Henrik Scheel
Henrik Scheel
11-11-2020 21:30:40

Dejligt at se de skønne steder I oplever, når I nu er nødt til at rejse hjemad. Jeg glæder mig til at se Jer herhjemme!

Skriv en kommentar